• AIE vil være den foretrukne forsikringsmægler indenfor transport og vindmøller.Vi bistår i dagligdagen kunderne med rådgivning vedr. alle forsikringsrelaterede forhold. Mottoet er “Skomager, bliv ved din læst” eller sagt med andre ord, vi sætter en ære i at passe og optimere dine forsikringer, mens du kan drive din forretning.

I AIE arbejder vi i en løbende proces med vores kunder:

  • Som kunde hos AIE er du fra første henvendelse i centrum for alt, hvad vi gør.
  • Udfra den første dialog gennemgås forskellige faser, som det ses til højre herfor, faserne har forskellig længde og fokus afhængig af, hvor i rådgivningsforløbet vi befinder os. Èn ting er dog sikkert, AIE er proaktiv i forhold til dig som kunde, så du altid er sikret de bedste forsikringsløsninger.
  • Efter den første kontakt foretager vi en risikoanalyse af din virksomhed. Det er på baggrund af denne, at kundens forsikringsbehov sendes i udbud ved forsikringsselskaberne.

AIE udfærdiger udbudsmateriale til udvalgte forsikringsselskaber og vurderer de indkomne tilbud samt forhandler mulige løsninger. AIE anbefaler kunderne det tilbud, vi vurderer som den bedste og mest holdbare løsning i overensstemmelse med kundens ønsker og behov baseret på risikoanalysen.

Når forsikringerne er placeret servicerer vi kunderne i hverdagen, når der opstår forsikringsrelaterede spørgsmål. Vi rådgiver og hjælper, hvis skaden sker eller hvis der ønskes ændringer til eksisterende eller nye forsikringsforhold.

Virksomheder bruger advokater, revisorer og andre rådgivere – de er alle uvildige; det samme er en forsikringsmægler. Vi er og bliver kundens sparringspartner, der er uafhængig af forsikringsselskaberne – til gavn for dig som kunde.
Er du i tvivl, om du har den rigtige løsning for dig og din virksomhed eller har du ikke tid, lyst og ressourcer til at klare den daglige håndtering af policespørgsmål, skader og udbud, så kontakt os og lad os hjælpe dig.